Oplæg på SkoleIntratræf 2009

Hvis du har fulgt lidt med her på bloggen, så har du måske læst mine tidligere reflektioner over de tidligere års skoleIntra træf. Jeg havde i år ikke mindre end 8 forskellige oplæg på træffet. 4 af oplæggende omhandlede LærIT, SmartPod og SkoleTube. De sidste 4 indlæg var oplæg UNI-C havde bestilt, og de var for mig en kæmpe udfordring, men også kærkommende og interessante. Her kunne jeg komme med mine perspektiver på mobiltelefonen og SAAS/Cloud computing i en læringsmæssig sammenhæng. Det første oplæg omhandlede Software As A Service (SAAS) som en integreret del af SkoleIntra. Der var stuende fuldt i konferencesalen, og nogle blev endda “smidt ud”, og stod og hang i døråbningen, for at følge med i oplægget. Det siger noget om, hvor stor interesse der heldigvis er for det kæmpe læringsmæssige potentiale disse tjeneste rummer, hvis de sættes i den rigtige sammenhæng.
Peter fra LærIT har været så flink at redigere noget video fra mit ene oplæg sammen for mig, som du kan se her under:


